Indkøbskurv

Søg
Eksempler på søgning

DABOTEK ApS - Birkedam 10 S - DK Danmark - 6000 Kolding
Tlf.: +457550 5666 Fax.: +45 7550 4795 E-mail:

 |   Sitemap
Produktmenu

J.nr. 1775

 

Handelsbetingelser for DABOTEK ApS´s Online Shop

 

Nedenstående betingelser gælder for alle køb af varer på DABOTEK ApS´ Online Shop på www.dabotek.eu. Dette er den danske version af handelsbetingelserne i DABOTEK ApS´ Online Shop.

 

Click here for Terms and Conditions in English.

Unter diesem Link finden Sie die deutsche Fassung der allgemeinen Geschäftsbedingungen.

 

Disse handelsbetingelser accepteres af kunden i forbindelse med afgivelse af ordrer. Kunden opfordres til at printe og gemme disse betingelser. Betingelserne vil dog til enhver tid være tilgængelige på www.dabotek.eu.

 

1. Ordremodtagelse og aftaleindgåelse

1.1. Ordreprocedure
Umiddelbart før endelig afgivelse af ordren kan kunden se den samlede pris for de bestilte varer og forsendelsesomkostningerne. Kunden vil inden endelig afgivelse af ordren få mulighed for at rette eventuelle fejlindtastninger. Kunden afgiver ordren ved at bekræfte, at de indtastede oplysninger er korrekte.  

 

Kort tid efter kundens afgivelse af ordren vil kunden, via den af kunden oplyste e-mail adresse, modtage en e-mail, der meddeler, at DABOTEK ApS har modtaget ordren.

 

Meddelelsen indeholder blandt andet de oplysninger, som er bekræftet af kunden, samt oplysning om kundens ordrenummer og en forventet afsendelsesdato.

 

Kunden opfordres til at gennemgå meddelelsen og give meddelelse til DABOTEK ApS´ Online Shop, såfremt meddelelsen efter kundens opfattelse ikke stemmer overens med den afgivne ordre. Kunden opfordres til at gemme og evt. udskrive meddelelsen.

 

Efterfølgende afsender DABOTEK ApS en ordrebekræftelse til kundens e-mail. Bindende aftale mellem kunden og DABOTEK ApS anses for indgået, når DABOTEK ApS har afsendt ordrebekræftelsen, idet forbeholdet i pkt. 7.2 dog fortsat er gældende. DABOTEK ApS vil dog snarest mulig underrette kunden, såfremt et forbehold jfr. pkt. 7.2 gøres gældende, f.eks. at varen er udsolgt. Priserne angivet i ordrebekræftelsen er gældende for ordren.

 

Kunden er ansvarlig for, og bærer risikoen for, at de indtastede oplysninger om kunden er korrekte, idet DABOTEK ApS ikke efterfølgende kontrollerer disse oplysninger.

 

Når kundens ordre er ekspederet, giver DABOTEK ApS meddelelse til kunden pr. e.mail.

 

1.2. Faktura
Efter ekspedition af kundens ordre fremsender DABOTEK ApS en faktura pr. e-mail. Derudover vil en papirbaseret faktura blive fremsendt sammen med varen.

 

2. Priser og betaling

2.1. Priser og valuta
Den gældende pris er den, som anføres i ordrebekræftelsen ud for den pågældende vare. Varen afregnes i den valuta, der fremgår af hjemmesiden og ordrebekræftelsen.


Ved levering uden for EU vil kundens nationale toldvæsen til tider opkræve told og lokal moms samt øvrige afgifter af varerne. DABOTEK ApS er ikke ansvarlig for, om det nationale toldvæsen opkræver dette beløb eller ej, og det er kundens eget ansvar at betale dette beløb, uanset at det ikke er anført i ordrebekræftelsen eller fakturaen, idet sådanne afgifter er DABOTEK ApS uvedkommende.

 

2.2. Leveringsomkostninger og emballage
Enhver ordre på varer afgivet på hjemmesiden tillægges et beløb til dækning af forsendelsesomkostninger. Forsendelsesomkostningerne vil fremgå af ordrebekræftelsen og fakturaen, der sendes til kunden.

 

Emballage er inkluderet i priserne.

 

2.3. Forsinket betaling
Beløbet forfalder til betaling som beskrevet i ordrebekræftelse og faktura. Ved forsinket betaling, påløber der et rykkergebyr på kr. 100 pr. rykker. DABOTEK ApS udsender maksimalt tre rykkerskrivelser, hvorefter kravet tages til inkasso.

 

Der påløber morarenter fra forfaldstidspunktet svarende til rentelovens sats, indtil betaling sker.

 

3. Levering

3.1. Leveringssted og -metode
Levering sker på den af kunden oplyste leveringsadresse. Forsendelsen sker ved brug af Post Danmark A/S, eller et andet anerkendt fragtfirma.

 

3.2. Leveringstid
Den estimerede leveringstid er sædvanligvis 2-3 dage i Danmark, op til 7 hverdage i EU og op til 16 hverdage i resten af verden regnet fra kundens modtagelse af faktura og forsendelsesoplysninger. Da DABOTEK ApS ikke kan garantere lokale udbringningsforhold, kan DABOTEK ApS ikke med sikkerhed angive, hvornår varen leveres på kundens adresse.

 

Hvis afsendelsen af ordren bliver forsinket, underretter DABOTEK ApS snarest muligt kunden herom på den af kunden oplyste e-mail adresse.

 

4. Fortrydelsesret

4.1. Ikke-forbrugerkøb
Der ydes ingen fortrydelsesret til kunder, der ikke er forbrugere jf. den danske forbrugeraftalelov.

 

4.2 Forbrugerkøb

 

4.2.1. 14 dages fortrydelsesret
Fortryder kunden sit køb, giver DABOTEK ApS fuld fortrydelsesret i 14 dage efter modtagelse af varen. Varer kan således returneres til DABOTEK ApS´ Online Shop på den i pkt. 4.3 nævnte adresse, såfremt kunden indleverer varen til forsendelse til DABOTEK ApS hos et fragtfirma senest 14 dage efter kundens modtagelse af varen. Kunden opfordres til at sikre sig dokumentation for, at varerne er returneret rettidigt og forsvarligt. Det er en betingelse for at udnytte fortrydelsesretten, at varen er i væsentlig samme stand og at der returneres samme mængde som ved modtagelsen.

 

Kunden kan også fortryde købet ved at undlade at modtage varen eller undlade at hente varen på posthuset mv.

 

4.2.2. Returnering
Ved returnering bør varen ledsages af enten ordrebekræftelse, faktura eller lignende dokumentation i original eller kopi med angivelse af kundens kontooplysninger hvortil købsprisen kan overføres.

 

Kunden afholder selv forsendelsesomkostningerne i forbindelse med varens returnering.

 

Når DABOTEK ApS har modtaget den returnerede vare i ubeskadiget tilstand, vil kunden få tilbagebetalt købsprisen for den pågældende vare inklusive de oprindelige leveringsomkostninger. Beløbet returneres umiddelbart efter at DABOTEK ApS har efterset og godkendt returvaren. Købsprisen vil som udgangspunkt være returneret i løbet af maksimalt 30 dage.

 

Ved ordrer afsendt til lande uden for EU vil lokal told, moms og øvrige afgifter, som er betalt af kunden, ikke blive godtgjort kunden.

 

4.3. Returadresse
Alle meddelelser til DABOTEK ApS´ Online Shop vedrørende fortrydelsesretten samt returvarer skal sendes til følgende adresse:

 

DABOTEK ApS
Birkedam 10 C
6000 Kolding
Danmark

 

5. Mangler - reklamation

Kunden opfordres til at gennemgå og undersøge varen umiddelbart efter modtagelsen, herunder at kontrollere om varen er beskadiget, og om varen svarer til den vare, der er afgivet ordre på.

 

I det omfang der findes produktbeskrivelser og brugervejledninger til varen, medfølger disse ved forsendelsen og kunden opfordres til at sætte sig ind i brugervejledninger før brug samt til at følge evt. anbefalinger om vedligeholdelse af varen.

 

5.1. Handelskøb

Der gælder 6 måneders reklamationsfrist fra fakturadato. Ombytning eller reparation medfører ikke, at der løber en ny reklamationsperiode.

 

5.2 Forbrugerkøb -24 måneders reklamationsfrist på alle varer
Kunden har 24 måneders reklamationsret på alle varer. Kunden kan således ikke påberåbe sig mangler, der viser sig senere end 24 måneder efter varens levering.

 

5.3. Reklamation og returnering
Reklamation over eventuelle mangler skal ske i overensstemmelse med den danske købelov.

 

Reklamationsretten gælder alene mangler ved varen, der var til stede på leveringstidspunktet. Skader, herunder slitage, opstået som følge af brug i strid med bruger-/vedligeholdelsesvejledning eller på anden vis efter kundens modtagelse er ikke omfattet af reklamationsretten.

 

Returnering af varer, som er behæftet med mangler, som DABOTEK ApS hæfter for, herunder i forbindelse med reparationer eller omlevering, sker for DABOTEK ApS´ regning men for kundens risiko. Kunden opfordres derfor til altid at emballere varen forsvarlig ved returnering. I forbindelse med returneringen skal kunden oplyse om, hvori manglen består. Kunden opfordres til at vedlægge kopi af ordrebekræftelse og faktura.

 

Returnering skal ske til:

DABOTEK ApS
Birkedam 10 C
6000 Kolding
Denmark

 

5.4. Reparation og omlevering
Såfremt varen inden for reklamationsfristen viser sig at være behæftet med mangler som DABOTEK ApS hæfter for, påtager DABOTEK ApS sig at udbedre sådanne mangler inden for rimelig tid.

 

Hvis det viser sig ikke at være muligt - eller det ikke af DABOTEK ApS skønnes hensigtsmæssigt - at reparere varen, påtager DABOTEK ApS sig i stedet at levere en ny fejlfri vare efter modtagelsen af den defekte vare.

 

DABOTEK ApS påtager sig endvidere at refundere kundens eventuelle dokumenterede udgifter forbundet med en eventuel returnering.

 

Hvis hverken reparation eller omlevering er mulig, refunderer DABOTEK ApS i stedet købesummen, inklusiv kundens udgifter til returnering.

 

5.5. Ansvar
DABOTEK ApS påtager sig ikke noget ansvar overfor kunden, udover hvad der fremgår af ovennævnte punkter. DABOTEK ApS kan i intet tilfælde gøres ansvarlig for indirekte tab, herunder drifts- og avancetab eller følgeskader.

 

 

 

6. Personoplysninger

6.1. Behandling af personoplysninger
DABOTEK ApS er underlagt den danske persondatalov og enhver behandling af persondata sker under iagttagelse af persondataloven. DABOTEK ApS er jf. persondataloven at betragte som dataansvarlig for de oplysninger der registreres om kunder og besøgende på www.dabotek.eu

 

Ingen personlige oplysninger der registreres af DABOTEK ApS, bliver på noget tidspunkt overdraget, solgt eller gjort tilgængelige for tredjemand. Alle informationer opbevares på betryggende vis, og er kun tilgængelige for betroede medarbejdere hos DABOTEK ApS eller partnere til DABOTEK ApS i forbindelse med håndtering af ordren.

 

Ved køb på hjemmesiden skal kunden oplyse navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Informationerne er nødvendige for at kunne håndtere ordren og vil udelukkende blive anvendt til håndtering af ordren.

 

Kunden kan valgfrit få sin e-mailadresse optaget på en mailingliste hos DABOTEK ApS, således at kunden løbende modtager nyheder og anden information fra DABOTEK ApS. Denne service kan til enhver tid og uden omkostninger tilmeldes og frameldes af kunden selv.

 

Kunden kan kontakte DABOTEK ApS jf. oplysningerne anført i pkt. 11 nedenfor, såfremt der ønskes oplysninger om, hvilke data der er registreret og behandles om kunden. På baggrund af eventuelle indsigelser foretager DABOTEK ApS sletning eller rettelse i det omfang det ønskes af kunden, forudsat at dette ikke vil forhindre en købeaftales opfyldelse eller være en overtrædelse af lovgivningen.

 

6.2. Markedsføring
Oplysninger om kunderne benyttes kun af DABOTEK ApS til håndtering kundens ordre og til at informere kunden, hvis der skulle opstå uforudsete problemer med leveringen.

DABOTEK ApS videregiver i intet tilfælde kundens oplysninger til tredjemand. DABOTEK ApS benytter ej heller oplysningerne til markedsføringsmæssige formål, herunder udsendelse af e-mails med reklameindhold, medmindre kunden har accepteret dette.

 

6.3. Sletning af oplysninger
Oplysninger vedrørende kundens bestilling samt eventuelle andre kundeoplysninger opbevares i 5 år, medmindre dansk lov måtte stille krav om en længere opbevaring, hvorefter oplysningerne automatisk slettes, medmindre oplysningerne fortsat er relevante for DABOTEK ApS f.eks. i forbindelse med håndtering af nye ordrer eller lignende. Opbevaringen sker blandt andet for at sikre korrekt håndtering af eventuelle reklamationer.

 

7. Andet

7.1. Kontakt til DABOTEK ApS´ Online Shop
Spørgsmål vedrørende DABOTEK ApS´ Online Shop kan ske på følgende adresse:

 

DABOTEK ApS
Birkedam 10 C
6000 Kolding
Denmark

E-mail: 

 

7.2. Forbehold for trykfejl m.v.
DABOTEK ApS tager forbehold for tryk- og billedfejl, udsolgte varer, moms- og afgiftsændringer samt forsinket eller mangelfuld levering som følge af force majeure begivenheder.

 

7.3. Ugyldighed
Hvis nogen del af disse betingelser skulle blive anset for retsstridige og ugyldige, påvirker dette ikke gyldigheden og håndhævelsen af den resterende del af betingelserne.

 

8. E-markedsføring

8.1. Nyhedsbrev
Kunden kan vælge at modtage DABOTEK ApS’ nyhedsbreve (e-mail reklame). Nyhedsbrevet indeholder information om virksomheden og dens produkter, relevante tilbud, kampagner mm.

Kunden modtager kun nyhedsbrevet, når denne udtrykkeligt har godkendt dette, og kunden kan altid senere fravælge at modtage nyhedsbrevet.

 

9. Særlige bestemmelser for erhvervsdrivende

Disse betingelser gælder også for ordrer afgivet af erhvervsdrivende, hvor kunden køber som led i sit erhverv, dog med følgende modifikationer.

 

§       Der er ingen fortrydelsesret jf. pkt. 4.1. for erhvervsdrivende.

§       Der gælder 6 måneders reklamationsret fra oprindelig fakturadato. Ombytning eller reparation medfører ikke, at der løber en ny reklamationsperiode.

§       DABOTEK ApS forbeholder sig ejendomsretten til varer sendt til kunden, indtil den fulde købesum er modtaget.

 

10. Lovvalg og værneting

Tvister i forbindelse med ordrer afgivet på DABOTEK ApS´ Online Shop, herunder reklamationer, er underlagt dansk ret, og retssager skal anlægges ved DABOTEK ApS’ hjemting, medmindre ufravigelige regler bestemmer andet.

 

 

11. Oplysninger om DABOTEK ApS

 

DABOTEK ApS
CVR-nr. 17072692
Birkedam 10 C
6000 Kolding
Danmark

Telefon: +45 75 505 666
Fax: +45 75 504 795

E-mail: